[Typo3-UG Denmark] Billedgalleri

Henrik Andersen hea at venstre.dk
Wed Oct 26 15:44:47 CEST 2005


Hej,

Jeg skal i gang med at etablere et billedgalleri, og leder i den
forbindelse efter gode erfaringer med extensions der kan løse dette.

Mulighederne skal være at man vælger galleriet som et menupunkt i en
eksisterende side.

Så skal der være mulighed for her at vælge mellem en stribe kategorier
eller søge på nogle bestemte søgeord som er tilknyttet billederne.

Resultatet af valg eller søgning skal vises som en liste af thumbs med en
beskrivende tekst til hvert billede.

Ved klik på en thumb skal der komme en popup med en større udgave af
billedet, muligheden for at vise en række detaljer om originalbilledet,
dimensioner, navn, filstørrelse, beskrivelsen m.v. og så eller en mulighed
for at klikke og downloade det originale billede som optimalt set gerne
skal være et højtopløseligt 300 ppi billede af en vis størrelse.

Ved upload af et nyt originalt 300 ppi billede til galleriet ville det være
optimalt om man så kunne vælge kategori, sætte beskrivelse og så genererer
den ellers selv resten. også de 2 mindre udgaver af billedet i 72 ppi og
trækker dataene ud til popuppen med fildetaljer m.v.

Ja, det er en helt del krav og jeg har ikke set nogen af de extensions jeg
er faldet over der kunne dette - derfor kaster jeg nu mit spg ud til en
bredere gruppe for at høre om nogen har erfaringerne med en extension der
nærmer sig ovenstående muligheder :)

Projektet er til et internt site, så jeg kan ikke vise jer omgivelserne,
andet end at de er identiske med hvis det var et menupunkt på eksempelvis
www.venstre.dk.

På forhånd tak!

Venlig hilsen
/Henrik Andersen
Webudvikler - Venstres Landsorganisation.



More information about the TYPO3-UG-denmark mailing list