[TYPO3-UG Denmark] Reminder: T3UG d. 21/11: Status og kickstart dit Neos projekt
Kristian Storm Jørgensen
ksj at typoconsult.dk
Wed Nov 20 10:02:32 CET 2013
Husk der er usergroup i morgen torsdag d. 21. november fra kl. 17:00-? hos
MOC med temaet: Status og kickstart dit Neos projekt.
Der vil være mad og drikke til de tilmeldte, så I behøver ikke at spise
før arrangementet. Tilmelding sker enten via TYPO3 Danmarks hjemmeside
eller ved at skrive til ksj at typoconsult.dk.
Neos er så langt fremme, at der kan implementeres løsninger på det, og på
usergroup’en vil Aske og Rasmus fra MOC give en status og introducerer
Neos. Dette vil udgøre første del af usergroup’en, som er relevant for
alle interesserede, dvs. også ikke udviklere.
Anden del af workshoppen bliver mere teknisk og hands-on for udviklee,
hvor Rasmus og Aske hjælper med at kickstarte jer på opsætningen af et
Neos website. Det er derfor meningen, at I skal i gang med at sætte Neos
websites op på usergroup’en. Der er nogle forberedelser, som I bør have
foretaget inden I kommer (se nedenfor), for at kunne få fuldt udbytte af
denne del.
Det er helt i orden kun at deltage i første del af usergroup’en, og ikke
deltage i anden del.
Agenda:
--- Del 1 (relevant for alle interesserede) ---
1) Introduktion og status på Neos
--- Del 2 (for udviklere) ---
2) Kickstart – Sådan starter du dit Neos projekt
3) Hands-on: Opret et Neos website
Forberedelse (til del 2):
For at kunne få så meget som muligt ud af kickstart af dit første Neos
projekt er det vigtigt at du laver lidt forberedelse hjemmefra og
medbringer en bærbar computer. Det skyldes at vi desværre har måtte erfare
at til flere undervisningskurser i Flow at meget tid er gået med at få
udviklingsmiljøer op.
Dette er ren spild af tid og kan nemt gøres på forhånd. Det kræver at man
har et udviklings setup som kører PHP 5.3.7+ samt Apache, nginx eller
lignende. Det er en fordel at have det lokalt på sin bærbar, men det er
også muligt at have kørende på et ekstern server.
I tilfælde af at man kører Windows er det lidt mere besværligt at få til
at køre og er også markant langsommere. Hvis man foretrækker at bruge
Vagrant kan man også det.
Herunder er en række links som kan bruges til at komme i gang:
http://docs.typo3.org/flow/TYPO3FlowDocumentation/Quickstart/Index.html
http://docs.typo3.org/flow/TYPO3FlowDocumentation/TheDefinitiveGuide/PartI
I/Index.html
Hvis i oplever problemer kan i evt. skrive på mailing listen eller gå ind
på IRC kanalen #typo3-flow på Freenode og spørge om hjælp.
(Vagrant https://github.com/tlayh/vagrant-typo3flow /
https://github.com/SimplyAdmire/Vagrant-TYPO3.Flow)
God fornøjelse og vi glæder os til at se jer talstærkt til næste usergroup
møde, og tilmeld jer gerne på vores Facebookside
(https://www.facebook.com/typo3dk).
--
Mange hilsner
Aske Ertmann, Rasmus Skjoldan og Kristian Storm-Jørgensen
More information about the TYPO3-UG-Denmark
mailing list