[TYPO3-UG Denmark] Indexed Search ord der har færre end 3 karakterer

Søren Andersen hacksaw at zpeed.dk
Sun May 5 22:38:09 CEST 2013


Hej

 

Jeg har lige siddet og rykket mig selv i håret over mærkelige søgeresultater
i indexed_search med MySQL fulltext

 

Min kunde havde behov for at kunne søge på ord, der var på kun 2 karakterer,
da det var vigtigt for at kunne skelne produkter fra hinanden.

Eks.: ”Produktnavn 20” og ”Produktnavn 100” skal give to forskellige
resultater.

 

Men når man søgte på ”Produktnavn 20” ville der ingen resultater komme,
”Produktnavn 100” virkede derimod fint. Søgte man bare efter ”Produktnavn”
ville begge komme på resultatlisten. En søgning efter ”Produktnavn 20H” gav
heller ingen resultater, men ”Produktnavn 20HV” gjorde
.

 

Altså den slags mærkelige adfærd man bare elsker at rode med. 

 

Jeg fandt løsningen ved at isolere problemet til MySQL, og fandt frem til at
man kunne justere ft_min_word_len i my.cnf fra 4 som er default til 2, som
var behovet her.

Derefter skulle indexet på tabellen index_fulltext genbygges, og det gjorde
jeg med REPAIR TABLE index_fulltext QUICK;

 

Nu fungerer det. Om justeringen af den indstilling er meget skidt for
performance ved jeg ikke. Jeg ville blot dele min oplevelse, da jeg ikke
kunne finde løsningen på TYPO3’s mailinglister, selvom jeg specifikt søgte
efter ”TYPO3 ft_min_word_len”

 

Med venlig hilsen

Søren Andersen



More information about the TYPO3-UG-Denmark mailing list