[TYPO3-UG Denmark] Gode typo3 bøger?
arlo
mecci at live.dk
Thu Jun 16 13:39:23 CEST 2011
Hej
Jeg har købt templvoila bogen, men sidder og overvejer TYPO3: Enterprise
Content Management: i stedet for masterstering typo3 script?
Kan i anbelfale det, hvilken version er den officelle bog skrevet til?
Den 07-06-2011 22:49, Thomas Rehhoff skrev:
> Hej Arlo,
> jeg går ud fra at du med "dybt i TYPO3" mener i forhold til at sætte
> websitet op i TYPO3 dvs. få TYPO3 til at anvende dine html layouts og
> sætte det indhold ind i dem, som du vil have, og ikke extensionudvikling.
>
> Der findes en god introduktion til TypoScript - TypoScript in 45
> minutes, der forklarer de mest grundlæggende ting - dog er visse af
> emnerne relateret til den traditionelle skabelonmetode, men der er
> stadigt masser af viden, der er ligeså relevant, når man anvender
> TemplaVoila.
> Du finder den altid aktuelle version på
> http://typo3.org/extensions/repository/view/doc_tut_ts45/current/
> (download som pdf eller openoffice fil nederst på siden)
>
> Hvis du har besluttet dig for at ville bruge TemplaVoila til at opbygge
> dine sideskabeloner med, kan jeg anbefale dig at læse Futuristic
> Template Building - en lidt bedaget tutorial, men den baggrundsviden som
> den giver om TemplaVoila, er stadig aktuel i dag - sådan nogenlunde:
> http://typo3.org/documentation/document-library/tutorials/doc_tut_ftb1/current/
>
>
>
> Bøger:
> Typo3 Templates - Create and modify templates with TypoScript and
> TemplaVoila.
> Denne bog beskriver hvordan du opbygger et site fra bunden med
> TemplaVoila, men titlen er misvisende, hvis man tror den giver et dybt
> indblik i TypoScript det gør den ikke. Der er mange gode TypoScript tips
> og tricks samt gennemgang af de mest nødvendige TypoScript Objekter man
> har brug for til at bygge sideskabeloner, men hvis man vil seriøst i
> dybden med TypoScript, er det ikke her. Men den er den bedste bog pt.
> når det gælder en start-til-slut gennemgang af hvordan man kan sætte et
> site op med TemplaVoila. Godt skrevet med fin pædagogisk fortolkning af
> emnet.
>
> Mastering TypoScript - Typo3 Website, Template, and
> Extension Development.
> Denne bog er en lidt ældre sag, udgivet til den ældre TYPO3 version 4.0
> - der er en del ting i den, der i dag er væk eller ændret/udvidet i
> Typoscript, men de grundlæggende koncepter er stadigt de samme. Den
> giver en introduktion til TypoScript og forsøger at forklare koncepter
> som templates, TSconfig, opbygning af sit site og har mange eksempler.
> Men jeg synes den er rodet og til tider upædagogisk skrevet - det virker
> som om den ikke er blevet korrekturlæst, især i de senere kapitler.
> Mange eksempler mangler også en visning af resultatet, så her får man
> kun gennemgået selve koden. Dog giver den en introduktion til at bygge
> menuer, arbejde med Gifbuilder og eksempler på forskellige måder man kan
> bygge sine templates op på. Vær dog opmærksom på, at den del der handler
> om at opbygge sideskabeloner, først og fremmest forholder sig til den
> traditionelle metode, selvom Templavoila metoden også kort nævnes i
> bogen. For nybegyndere tror jeg det kan være svært at skelne i
> eksemplerne mellem hvornår noget er relevant i forhold til at benytte
> TemplaVoila og hvornår det ikke er relevant. Der er også en god
> gennemgang af dele af TypoScript reference, som er et udemærket
> supplement til selve TSreference og forklarer hvad man kan bruge til
> hvilke opgaver fra TSreference.
> TypoScript kan ikke til fulde dækkes af en bog, men denne er en ok start.
>
> Jeg ville klart starte med TemplaVoila bogen, for starter du med
> Typoscript bogen, mangler du viden om hvad der er relevant i forhold til
> Templavoila - og den viden giver TemplaVoila bogen dig selvfølgelig.
>
> Der findes desuden oceaner af websites med Typoscript tutorials - bedste
> måde at lære på er eksemplets magt - Google er din ven. Her er et par
> forslag:
> http://www.typo3wizard.com/en/snippets.html
> http://www.typo3-addict.com/
> http://snippets.typo3.org/
>
>
> Hvis du kan tysk har jeg nogle meget bedre forslag, alternativt kunne du
> jo overveje et kursus, på dansk og med danske manualer - hint hint ;-)
>
> held og lykke og velkommen til TYPO3
>
>
More information about the TYPO3-UG-Denmark
mailing list