[TYPO3-UG Denmark] Roskilde Festival søger erfarne TYPO3 udviklere til frivilligt arbejde

Dorthe Kerschus Dorthe.Kerschus at roskilde-festival.dk
Thu Jan 14 14:32:10 CET 2010


Kære Typo3 udvikler

Jeg sender denne mail til jer, fordi:

Roskilde Festival søger erfarne TYPO3 udviklere

Roskilde Festival har valgt Typo3 som CMS system, og har pt. vores eksterne website (www.roskilde-festival.dk<http://www.roskilde-festival.dk>), ekstranet til vores kernefrivillige (www.rf-net.dk<http://www.rf-net.dk>) samt et intranet til frivillige tilknyttet Orange Scene (www.orange-scene.dk<http://www.orange-scene.dk>) - alle er udviklet i forskellige tilpassede typo3 løsninger, og bliver drevet, vedligeholdt og videreudviklet af et team af frivillige.
Vi ønsker at udvide dette team med endnu en eller to erfarne TYPO3 programmører, der vil tage ansvar for videreudvikling og vedligehold af en eller flere af siderne. Der er udelukkende tale om tekniske vedligehold af hjemmesiden, da alle redaktionelle opgaver varetages og styres af teamets øvrige medlemmer.

Du skal som vores nye Typo3 udvikler, bistå de nuværende udviklere med klargørelsen af især www.orange-scene.dk<http://www.orange-scene.dk> til festivalen 2010, og efterfølgende overtage opgaver og ansvar herfor.

Der er tale om ulønnet arbejde, der giver en adgangsbillet til Roskilde Festival 2010, til Roskilde Festivals Medieby, mulighed for camping på medarbejdercampingområdet samt et begrænset antal spise og drikkebilletter til brug under årets festival. Du skal forvente af arbejde omkring 100 timer i løbet af et år, og kan i meget høj grad selv tilrettelægge din arbejdstid, men skal dog regne med at stå til rådighed en gang om ugen i hele perioden frem til Roskilde Festival 2010. Travlest er der i perioden marts/april.

Det er en fordel men ikke noget krav, hvis du bor i Hovedstadsområdet, da det gør det lettere at mødes med det øvrige team af frivillige.

Du skal være selvkørende og hurtigt kunne sætte dig ind i funktionerne i de forskellige løsninger og i løbet af kort tid selv kunne tage ansvar for løsningen af de problemer og udfordringer der opstår i forbindelse med sådanne løsninger. Hvis du har ideer til videreudvikling eller forbedringer af de nuværende løsninger vil der være gode muligheder for at få indflydelse på sidernes fremtidige udviklings retning og hvilke initiativer der bliver sat i søen.

Er du interesseret eller vil høre om arbejdet så kontakt IT systemmanager, Dorthe Kerschus på 25 36 10 00 eller dorthe.kerschus at roskilde-festival.dk<mailto:dorthe.kerschus at roskilde-festival.dk>





Mange hilsner

Dorthe Kerschus
IT Systemmanager


Havsteensvej 11
DK-4000 Roskilde
Mobil    +45 25 36 10 00
Direkte +45 46 34 03 84
Tel       +45 46 36 66 13
Fax      +45 46 32 14 99
info at roskilde-festival.dk<mailto:forening at roskilde-festival.dk>




More information about the TYPO3-UG-Denmark mailing list