[TYPO3-UG Denmark] Tak for et superhyggeligt møde - T3UG København - Usergroupmøde d. 2. APRIL

Klaus A klausamelung at msn.com
Mon Apr 6 15:01:29 CEST 2009


Hej
Hvor bliver TYPO3 usergroupmøderne i København annonceret?
mvh
Klaus Amelung

"Søren Vedel" <sv at workhouse.dk> wrote in message 
news:mailman.1.1238710856.28401.typo3-ug-denmark at lists.netfielders.de...
> Kære alle,
>
> Så er vi endelig kommet hjem efter et godt og hyggeligt TYPO3 
> usergroupmøde i MOC Systems hyggelige kontorlokaler i Det Indre København 
> tæt på Strøget og Rådhuspladsen.
>
> Vi var hele 14 mennesker tilstede, hvoraf en del var meget erfarne TYPO3 
> folk, og nogle enkelte "nye" ansigter. For hvornår er man ny og gammel i 
> denne verden, hvor de flestes fordomme forventer, at der kun findes folk 
> på 18-19 år med et skateboard over skulderen.
>
> Et forsigtigt gæt vil være, at aldersgennemsnittet har været ca. 35½, med 
> den yngste i starten af tyverne og den ældste i midten af 50'erne.
>
> Da det var lang tid siden, at vi sidst havde mødtes, nemlig lidt over et 
> år, så havde vi rigtig meget at tale om og mange gode ideer.
>
> Udover at høre om tinymce_rte, som Peter Klein er med til at lave, så var 
> der stor enighed om at begynde at holde T3UG møder mere regelmæssigt og få 
> gang i græsrødderne igen. Vi var også enige om, at t3ug.dk vist trænger 
> til en gang forårsrengøring, ja, måske var det på tide at overveje et 
> fuldstændigt make-over.
>
> Der var flere, som ikke kendte til muligheden for at abonnere på 
> nyhedsgruppen på news.netfielders.de, og det er jo ærgerligt, da det er en 
> guldgrube af viden, der findes der. Du kan se mere om, hvordan du sætter 
> din emailklient op til at læse nyhedsgrupperne her:
>
> http://www.t3ug.dk/vaerktoejer/
>
> Mange af os er jo blevet involveret i TYPO3 på meget professionel vis, så 
> vi lever af det 100%, men alle har startet engang som glade Open Source 
> folk med en stort og varmt bankende hjerte, og den ånd kunne man faktisk 
> mærke i dag. Selv hos nogle af de MEGET garvede folk, hvad der er 
> fantastisk inspirerende for os alle at se og mærke.
>
> Vi talte også lidt om Drupal og andre konkurrenter til vores CMS, men der 
> var ingen tvivl om, hvad der var bedst, og det har jeg fra særdeles 
> pålidelig kilde, da en af dagens deltagere netop sad og lavede en hel del 
> i Drupal for tiden, og derfor kunne udtale sig med ret stor vægt om emnet.
>
> Jan-Erik Revsbech fortalte om TYPO3 5.0, som snart kan hentes og testes, 
> samt måske mere relevant, om den snarligt kommende TYPO3 4.3.0, der vil 
> have enkelte elementer fra 5.0 i sig, hvilket vil lette overgangen for 
> udviklerne. 5.0 er et komplet nyt CMS, hvor man har genbrugt de bedste 
> ideer fra det gamle, men samtidig har lagt stor vægt på de mest moderne 
> programmeringsteknikker. Det bliver en krævende overgang for mange, men 
> uden tvivl vil det være besværet værd, da også det sikkerhedsmæssige 
> aspekt er i højsædet i den nye version 5.0.
>
> Der vil meget snart blive indkaldt til nyt møde i T3UG København så hold 
> et vågent øje med din indbakke i den kommende tid.
>
> -- 
> Med venlig hilsen/Kind regards
> Søren Vedel
>
> http://typo3.org/teams/design/style-guide/spelling-typo3-correctly/
> http://typo3.org/community/mailing-lists/mailing-list-rules-guidelines/ 




More information about the TYPO3-UG-denmark mailing list