[TYPO3-UG Denmark] Valg af TYPO3 som CMS
webadmin at lethnet.com
webadmin at lethnet.com
Sun Sep 7 11:23:17 CEST 2008
Hej Søren og Thomas
Tak for jeres svar.
Jeg har tidligere set en, der sad og arbejdede med TYPO3 - og fik også det
indtryk, at det krævede noget tid at sætte sig ind i det. Men tid er bare
ikke det jeg har mest af - og jeg bliver ikke betalt for det, så derfor
ville jeg gerne gennemføre mit projekt på mindst muligt tid.
Jeg er tidligere programmør på UNIX, så jeg er ikke i tvivl om, at jeg
sagtens kunne lære det - og jeg er også godt klar over, at det
selvfølgelig kræver en del arbejde at skulle sætte det hele op, men f.eks.
skal brugerinterfacet (det interface, som mine "kunder" står med) være så
intuitivt, at jeg ikke skal bruge en masse tid på support, så hvis de også
skal sætte sig ind i TYPO3, så duer det ikke. De skal gerne udstyres med
et interface der ligner f.eks. www.bricksite.com eller
www.123hjemmeside.dk - ellers skal jeg bruge for meget tid på hver af dem.
Mht. de 10.000,- så var det fordi, at hvis der var et mere intuitivt CMS,
der kunne lidt af det samme, men som til gengæld ikke var freeware, så var
jeg også indstillet på at skulle betale et beløb for det.
I øvrigt, så har jeg lige opgraderet til 25 GB pakken hos one.com for det
pågældende domæne - primært fordi deres sikkerhed og support er
fortræffelig (efter mine erfaringer - har haft sites hos dem i 8 år), men
også fordi brugerinterface er fantastisk simpelt. Men jeg har også ca. 30
sites hos webhosting.dk, som trods enkelte issues også fungerer okay.
Men jeg kan forstå, at det så nok ikke er den rigtige løsning. Men jeg har
en virtuel webserver hos proff-hosting.dk - kan ikke lige huske specs (en
reseller-pakke) - men som jeg kan forstå på jeres svar, så vil det nok i
stedet være det rigtige sted at placere det, ikke?
Men altså, lige som alle andre, prøver jeg at finde "the silver bullet" -
flest muligheder på den simpelste måde med mindst muligt arbejde :-).
Og som jeg tolker jeres svar, så kan TYPO3 det jeg efterspørger, men jeg
skal bruge en hel del tid på det. Kender I nogen alternativer til TYPO3,
som måske kræver lidt mindre?
På forhånd tak for hjælpen.
Thomas Wibroe Leth
More information about the TYPO3-UG-denmark
mailing list