[TYPO3-UG Denmark] Sortering af sider i kategorier
Søren Andersen
hacksaw at zpeed.dk
Mon Apr 9 22:59:24 CEST 2007
Hej Liste
Jeg er ved at lave en ny side, hvor jeg forsøger at tænke mig frem til,
hvordan jeg gør administrationen af siden lettest mulig.
Jeg skal have oprettet nogle sider med specifikt indhold, og dette indhold
skal kategoriseres. Jeg har intentioner om at indholdet skal kunne rankes af
brugerne, så jeg med tiden kan lave toplister. Typo3 har allerede en
extension der tilbyder rating af sider, så det skulle være på plads. Desuden
vil jeg gerne oprette det specifikke indhold som sider, da jeg så har
maksimum kontrol over udseende af hver enkel side og metatags.
Umiddelbart havde jeg tænkt på at bruge tt_news og oprette kategorier, for
hver kategori ville jeg så oprette en side, der skulle indeholde artikler
som henviste til faktiske sider. Jeg er dog bange for at der er for meget
administration i dette.
Så kom jeg i tanke om at man kan lave oversigter med standard typo3
funktionalitet, men man har ikke ret meget kontrol over hvordan det skal
vises. Findes der en extension der tillader noget af den samme
funktionalitet, men hvor man har mere kontrol over sorteringen (da antallet
af sider under en kategori kan blive meget stort, ville jeg gerne kunne
opdele det på flere sider). Jeg forestiller mig også at jeg kunne xclasse
sådan en extension, så man kunne sortere efter rank.
Dernæst skal FE brugere have mulighed for at indsende specifikt indhold, men
jeg er i tvivl om hvordan jeg kan sætte det op, så hver side udtrykker sig
som en kategori. Så brugeren ved kategori kan:
- Indsende i samme kategori som han er lige nu
- Vælge en eksisterende kategori i en dropdown af typen:
Forside
Underside1
Underunderside1
Underunderside2
Underside3
- Foreslå en ny kategori
Det helt perfekte ville så være, hvis der ved afsendelsen blev oprettet en
skjult side, som var placeret i sidetræet, efter den kategori brugeren har
valgt. Så kan administrationen nøjes med at tjekke indholdet og tilføje evt.
ekstra ting til materialet, hvorefter den bare skal aktiveres.
Jeg har kigget lidt på smile_categorization er der nogen der ved om den kan
noget af det jeg efterspørger?
Med venlig hilsen
Søren Andersen
More information about the TYPO3-UG-denmark
mailing list