[TYPO3-UG Denmark] begyndervanskeligheder.
Morten Kjems
mortenkjems at gmail.com
Fri Jul 21 17:54:54 CEST 2006
Kære alle på listen.
Jeg er opsat på at lære Typo3 og er også indstillet på at bruge den fornødne
tid. Men allerede nu, kan jeg se, at det bliver svært uden hjælp.
Jeg er helt bekendt med at bygge sider op i html og css, så jeg er altså
ikke helt på herrens mark.
Nå, nu til mine vanskeligheder.
Som begynder går jeg selvfølgelig i gang med at læse dokumentationen Her
bliver jeg opfordret til at lægge ud med artiklen "getting started".
Artiklen tager udgangpunkt i "WAMP - quickstart" Installer. Jeg kan dog kun
finde TYPO3 WAMP eller TYPO3 Quickstart og da TYPO3 Quickstart er "no longer
maintained", vælger jeg at hente og installere TYPO3 WAMP.
Installationen forløber smertefrit og jeg har nu adgang til både backend og
frontend og kan kaste det første blik på Typo3. Helt fint.
Men da jeg går videre i "getting started" opdager jeg at artiklen tager
udgangspunkt i en fodboldside, som er forinstalleret. Helt fint, jeg vil
gerne lære det grundlæggende ved hjælp af en "prøveside".
Problemet er bare, at fodboldsiden ikke er forinstalleret og jeg er i tvivl
om hvilken pakke eller fil jeg skal hente for at installere den.
Jeg tænker at den måske gemmer sig i TYPO3 Quickstart, men er det den vej
jeg skal gå, når den er "no longer maintained" og vist ikke er version 4.0?
Så opsummeret spørger jeg om
1. Er jeg på rette vej med TYPO3 WAMP?
2. Skal jeg installere TYPO3 Quickstart i stedet?
3. Kan jeg hente fodboldsiden og komme videre?
4. Er der lidt navne og versionsforvirring i dokumentationen?
Glæder mig til at komme videre.
Venlig hilsen
Morten Kjems
More information about the TYPO3-UG-denmark
mailing list