[Typo3-UG Denmark] Typo3 hosting.

Lars E. D. Jensen ledj-typo3 at dcmedia.biz
Thu Oct 7 16:14:03 CEST 2004


Hej Stig

Stig N. Færch wrote:

> Der findes en del Typo3 webhosting firma'er rundt omkring.
> Jeg synes dog at de fleste er ret dyre i forhold til andre PHP/MySQL
> webhost-løsninger.

Ja, det har været oppe og vende en del gange før på listen, men jeg vil mene
at grunden til at decideret TYPO3 hosting er dyrere end alm. PHP/MySQL
løsninger er, at det generelt er større webløsninger, som bliver lavet i
TYPO3. Jeg tror ikke de fleste, som vil anvende TYPO3 i kommercielt
henseende, skeler til om prisen er 1000 el. 3000 om året. Hvis man er klog
bør man vægte kvaliteten af hosting mere end prisen, når man vælger
platform til sin TYPO3 enterprise løsning.

Men nu har jeg også på fornemmelsen, at du mener hosting til privat testbrug
og til mindre webløsninger, som ikke har ret mange besøgende, under 1000
pr. måned. Og der kan et standard webhotel normalt godt være med, hvis
ellers det kan trække TYPO3. Men igen indgår man et kompromis, hvor
udbyderen sandsynligvis ikke tager hensyn til om den version af TYPO3 man
kører bliver buggy, hvis udbyderen lige bestemmer sig for at skifte til en
anden PHP konfiguration eller noget helt tredje.

Efter min mening spiller man russisk roulette, hvis man anvender et standard
webhotel til seriøst foretagende eller noget som minder om en enterprise
løsning med mange besøgende.

> Selvfølgelig kan man ikke lige sammenligne B-ONE med noget hosting der
> er dedikeret til Typo3.
> Men der findes også andre ikke typo3-specifikke løsninger rundt omkring,
> som også kan gøre jobbet tilfredsstillende.

De fleste standard webhoteller kan sagtens køre TYPO3, nogle gange dog ikke
særlig hurtigt og optimalt. Men man kan tune sin TYPO3 lidt, og det er
altid godt at få specs på webhotellet før man køber det, når der ikke
direkte står, at det er TYPO3 kompatibelt.
Hvis imagemagick f.eks. mangler på ens webhotel kan man eksperimentere med
http://typo3.sunsite.dk/software/linux/, som jeg engang i tidernes morgen
brugte, da jeg startede med at lege med TYPO3.

-- 
Med venlig hilsen / Best regards

Lars E. D. Jensen
DCmedia - TYPO3 Business Solutions
+45 3116 5002
ledj at dcmedia.biz
http://dcmedia.biz



More information about the TYPO3-UG-denmark mailing list