Re: [Typo3-UG Denmark] Oversættelse af manual?
Troels Rasmussen
troelsr at msn.com
Tue Aug 17 01:59:01 CEST 2004
Hej Alle.
Jeg må indrømme at det har været lidt knapt med tiden til at oversætte, samt
at jeg (med de redaktørgrupper jeg arbejder med) er blevet nødt til at lave
små "pixie" manualer samt en større, der er specifikt tilegenet til det
setup og de extensions vi bruger.
+ Jeg har fået en lille datter i lørdags, og derfor absolut ikke har tænkt
mig at lave andet end at sidde og glo på hende og moderen de næste tre uger!
Efter at have gransket den tyske manual godt og grundigt, er min holdning
dog også (al ære og respekt til forfatterne inkluderet) at en dansk manual
kunne laves bedre.
- Men hvis man vil oversætte den tyske manual, kunne det jo gøres ved at
alle der har lyst til at oversætte melder ind på listen her hvilket afsnit
de ønsker at oversætte og så stykker vi det hele sammen til sidst.
En anden og bedre løsning (tror jeg) ville være at starte en dansk manual op
fra bunden på wiki.typo3.org - så kunne alle gå ind og bidrage med det de
ville, når de ville.
mvh Troels
More information about the TYPO3-UG-denmark
mailing list